I museets gård blomstrer en italiensk eng med historiske frøarter denne sommer, og det summer af liv! Det store bed, der er bygget i forbindelse med vores særudstilling Flora Italica, tiltrækker både bier og en række andre insekter. På Thorvaldsens tid så biodiversiteten helt anderledes ud end i dag. Det forsøger kunstneren Crystal Bennes at sætte fokus på i sit værk Thorvaldsen’s Weeds. Men hvordan har moderne tiders monokultur påvirket biodiversiteten? Og hvordan påvirker det bierne og andre insekter? Vi sætter i forbindelse med Golden Days fokus på den sunde biodiversitet i naturen! Kom forbi museet når biolog Anders Kofoed fortæller mere om insekterne i den danske natur og sætter fokus på, hvad vi kan gøre – også i byen – for at få flere af de vigtige kryb tilbage.