Loading Events

« All Events

  • This event has passed.

HUILLET/STRAUB: Bogreception og film / Black Sin + Itinerary of Jean Bricard // Cinemateket

October 7, 2023 @ 5:00 pm - 9:45 pm CEST

Lørdag den 7. oktober fejrer tidsskriftet Balthazar reception for deres publikation om Danièle Huillet og Jean-Marie Straub.

Udgivelsen er dansk/engelsk, ca. 370 sider og indeholder bl.a. historiske tekster af Serge Daney, aldrig publicerede breve af Huillet/Straub, samt originale tekstbidrag af Pedro Costa, Nicole Brenez, Thom Andersen, Valerie Massadian og mange flere.

Særpris for bogen denne dag: 100 kr. (normalpris: 150 kr.)

Der vil også være brandudsalg på ældre udgivelser.

Læs mere om Balthazar på tidsskriftbalthazar.dk.

————————————
PROGRAM:
————————————

Kl. 17.00: Reception (gratis øl til de første)

Kl. 17.30: Filmvisning m. kort introduktion (kræver billet)

Kl. 19.00: Reception i Asta Bar

Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/black-sin-itinerary-jean-bricard/huillet/straub-intro-og-bogreception

————————————
OM FILMENE
————————————

BLACK SIN
Instruktør: Danièle Huillet, Jean-Marie Straub

En genlæsning af den tredje version af Friedrich Hölderlins ufærdige stykke ’Der tod des Empedokles’, der omhandler den førsokratiske filosof Empedokles. Huillet og Straub havde allerede bearbejdet stykkets første version året forinden i ’The Death of Empedocles’ (1987).

I ’Black Sin’ sidder Empedokles og disciplen Pausanias på toppen af Etna-vulkanen. De debatterer om guddommelige kræfter og legemlige tilstande, inden Empedokles kaster sig i vulkanen, for at bevise sin udødelighed.

Tyskland 1989
DCP
42 min.
Engelske undertekster. Tilladt for børn over 15 år
Med Andreas von Rauch, Vladimir Baratta, Howard Vernon

ITINERARY OF JEAN BRICARD
Instruktør: Danièle Huillet, Jean-Marie Straub

En film præget af ”fraværets æstetik”: Nutidige, mennesketomme billeder af Loire-floden og øen Coton driver forbi, mens lydsporet levendegør områdets historie.

Vi hører Jean Bricard berette om sin barndom på Coton, om tysk besættelse og modstand under 2. verdenskrig, og om efterkrigstidens forurening af øen.

Den amerikanske kritiker Jonathan Rosenbaum beskrev engang Huillet og Straubs film ’Too Early/Too Late’ (1981) som en film uden nogen karakterer, men alligevel en af deres tættest befolkede film.

Det samme kan siges om ’The Itinerary of Jean Bricard’, hvor Bricards lydlige tilstedeværelse fremtvinger alt det, der ikke længere kan ses.

Frankrig 2008
DCP
40 min.
Engelske undertekster. Tilladt for børn over 15 år
Med Jean Bricard

————————————————————————
DANIÈLE HUILLET OG JEAN-MARIE STRAUB
VULKANSK KÆRLIGHED OG BRÆNDENDE BILLEDER
————————————————————————

Danièle Huillet (1936-2006) og Jean-Marie Straub (1933-2022) viede deres liv til filmmediet. De kæmpede for retfærdighed og vulkansk kærlighed. Med Straubs død den 20. november 2022 er et livsværk definitivt afsluttet.

I samarbejde med tidsskriftet Balthazar og Goethe-Institut Dänemark præsenterer Cinemateket et udvalg af instruktørparrets film, og kontekstualiserer disse med bl.a. bogreception og foredrag. Oplev desuden tre film af Huillet og Straubs store inspirationskilde, den amerikanske instruktør par excellence John Ford.

“Hos Ford er fiktionen aldrig prætentiøs, den er ikke en parasit, der dræber filmen, en syre, der æder alt, en røg, der svier i øjnene, men et element på niveau med en børnebog, som samtidig er ekstremt berigende, forsynet med virkelighedens fulde tyngde.”

Sådan sagde Huillet og Straub i et interview med Cahiers du cinéma fra 1990. De beskrev det, de fandt særegent ved John Fords film, men egentlig beskrev de også deres egne film. For ligesom Ford skabte Huillet og Straub ukomplicerede film, hvor verdens nærvær mærkes i hvert eneste billede. Deres film er rundet af næstekærlighed, og de udtrykker livets intensitet gennem verdenshærdede replikker og bevægelser. Det er en både politisk hårdtslående og sensuelt levende filmkunst, der kort og godt har til formål at give livet substans.

Huillet og Straub var traditionsbundne praktikere og moderne billedtænkere. De baserede deres film på antikke tragedier og klassisk europæisk litteratur, som de forenede med en radikal kritik af efterkrigstidens fascisme og kapitalisme.

Sofokles, Friedrich Hölderlin, Cesare Pavese og Bertolt Brecht var blandt parrets faste referencer, og de iscenesatte ofte disse forfatteres tekster på steder, der var forbundet med historiske eller samtidige politiske optøjer. Der er ikke tale om filmatiseringer i traditionel forstand. Med fokus på udtale, kadence og cæsur reciterer skuespillerne de litterære værker på kontant og forunderlig vis.

“Hvis der ikke er noget, der brænder i dit billede, er det ubrugeligt,” sagde Straub engang.

For parret drejede det sig netop om at nå ind til dette brændende punkt, hvor den udvalgte tekst kunne gives krop, stemme og tonalitet.

At lave film var for Huillet og Straubs vedkommende altid et spørgsmål om at tilgå og skildre verden så direkte som muligt. For det var gennem filmisk akkuratesse, at verden kunne genfortrylles. De søgte tilbage til Lumière-brødrenes filmkunst fra slutningen af 1800-tallet. De mente, at filmmediet var vokset for hurtigt op og havde udviklet en forfalsket og industrialiseret forståelse for historiefortælling. Derfor tyede de til den enkle filmkunst, der turde være lydhør over for jorden, stenene og planterne.

Ligesom Lumière-brødrene filmede Huillet og Straub vinden i træerne. Både jordnært og fantastisk.

Oscar Pedersen og Viktor Retoft / Tidskriftet Balthazar

Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket

————————————
FILMVISNINGER I SERIEN
————————————

Søndag den 1. oktober
19.15: From the Cloud to the Resistance + Artemide’s Knee / to film af Huillet/Straub

Onsdag den 4. oktober
21.30: Her kommer Donovan (John Ford, 1963)

Lørdag den 7. oktober
17.30: Black Sin + Itinerary of Jean Bricard / Huillet/Straub-intro og bogreception
17.30: Black Sin + Itinerary of Jean Bricard / to film af Huillet/Straub

Søndag den 8. oktober
18.30: Too Early/Too Late (Danièle Huillet, Jean-Marie Straub, 1981)

Mandag den 9. oktober
17.00: Den lange parade (John Ford, 1955)

Torsdag den 12. oktober
16.30: Workers, Peasants (Danièle Huillet, Jean-Marie Straub, 2001)

Lørdag den 14. oktober
16.45: Othon + Gens du lac / to film af Huillet/Straub
19.15: Her kommer Donovan (John Ford, 1963)
21.45: Black Sin + Itinerary of Jean Bricard / Huillet/Straub-intro og bogreception
21.45: Black Sin + Itinerary of Jean Bricard / to film af Huillet/Straub

Søndag den 15. oktober
15.30: Huillet/Straub: Forholdet til Ford / gratis foredrag i Asta Bar
16.30: France Against the Robots + 7 Women m. intro
16.30: France Against the Robots + 7 Women

Mandag den 16. oktober
19.00: Antigone + talk om Bertolt Brecht

Tirsdag den 17. oktober
21.45: Too Early/Too Late (Danièle Huillet, Jean-Marie Straub, 1981)

Onsdag den 18. oktober
20.15: Den lange parade (John Ford, 1955)

Fredag den 20. oktober
21.30: From the Cloud to the Resistance + Artemide’s Knee / to film af Huillet/Straub

Lørdag den 21. oktober
14.15: Cézanne og Schönberg / to film af Huillet/Straub + talk om Cézanne
14.15: Cézanne og Schönberg / to film af Huillet/Straub
16.30: Workers, Peasants (Danièle Huillet, Jean-Marie Straub, 2001)

Tirsdag den 24. oktober
17.15: Cézanne og Schönberg / to film af Huillet/Straub + talk om Cézanne
17.15: Cézanne og Schönberg / to film af Huillet/Straub
21.45: Antigone (Danièle Huillet, Jean-Marie Straub, 1992)

Mandag den 30. oktober
19.00: Othon + Gens du lac / to film af Huillet/Straub

Tirsdag den 31. oktober
21.30: France Against the Robots + 7 Women m. intro
21.30: France Against the Robots + 7 Women

————————————
PRAKTISK INFORMATION
————————————

Black Sin + Itinerary of Jean Bricard / Huillet/Straub-intro og bogreception
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K
Tid: Lørdag den 7. oktober kl. 17.30
Lørdag den 14. oktober kl. 21.45

Billetpris: 90 kr., dog 60 kr. for Cinematekets medlemmer
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/black-sin-itinerary-jean-bricard/huillet/straub-intro-og-bogreception

Læs mere om Cinemateket og medlemsfordele på: https://www.dfi.dk/cinemateket/medlemmer

Venue

Cinemateket

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *